Storm P citater

Du kender helt sikkert hans tegninger og mange forunderlige opfindelser. Robert Storm Petersen, bedre kendt som Storm P, var en ener, der i den grad formåede at forene sin livsfilosofi og barnlige sjæl med sin karriere. Det er der i dag kommet et hav af fantastiske tegninger såvel som bøger og ikke mindst citater ud af. Læs med her, hvor du finder de bedste Storm P citater!

Det er svært ikke at smile ved synet af Storm P’s mange forunderlige tegninger af urealiserbare opfindelser. Det samme gør sig gældende for hans berømte citater, som på én og samme tid rummer en vis form for barnlighed og letsindig tilgang til livets store såvel som små problemer.

Så sæt dig godt til rette, og læs med længere nede på siden – du vil med garanti kunne genfinde det gode humør med et par Storm P citater!

Storm P citater til enhver anledning

Da Storm P i sine unge dage forsøgte at komme ind på Kunstakademiet, lød afvisningen fra den berømte arkitekt Thorvand Bindesbøll: ”Unge ven, hvis De lærer noget, mister De Deres talent!”

Og der havde meget vel være noget om snakken! For der er noget fantastisk uspoleret og ærligt ved livsfilosofien, der blandt andet kommer til udtryk i citatet:

”Jeg siger bare, at man skal være glad for vejret, så længe man kan trække det!”

Længere nede på siden finder du nogle af de bedste Storm P citater om alt fra glæden ved kolde øl, livets mange lunefulde mirakler og problemer i skolen.  

Find dit favoritcitat fra Storm P, kom det i en flot ramme, og hæng det på væggen i din stue eller entré. Det vil med garanti få dig lettere gennem hverdagen fremover!

Leder du efter et bestemt citat? Så kan du helt sikkert finde det ved hjælp af vores citatoversigt!

Gode Storm P citater

Når kunst kræver forklaring, er der altid noget muggent ved den.

— Storm P

Fransk er meget nemt – Hest hedder cheval, og sådan er det hele vejen igennem!

— Storm P

At sparke ud med benet og sige Hopla, opfattes ofte som et tegn på livsglæde.

— Storm P

Mange millioner mennesker render forvirret om på jorden for at finde den længste omvej til graven.

— Storm P

Man kan lære umådeligt meget af de gamle ordsprog, men man gør det ikke.

— Storm P

Det er pudsigt, at der med de relativt få ord, som findes i sproget, kan siges så meget sludder!

— Storm P

Jeg siger bare, at man skal være glad for vejret, så længe man kan trække det.

— Storm P

Hvad kan det nytte man kan græsk og latin, når det eneste ord man har brug for er akvavit.

— Storm P

Livet er herligt – men intet er dog som et stort velskænket glas øl!

— Storm P

Man kan opbevare alt i spiritus – undtagen en hemmelighed.

— Storm P

Det er en misforståelse, at man ikke kan more sig uden spiritus, men det er da heldigvis en misforståelse, der sjældent opstår.

— Storm P

Livet er svært, men matematik er sværere.

— Storm P

Ak ja, selv den stærkeste cigar bliver engang til aske.

— Storm P

Livet er en ørken – og vi er kamelerne.

— Storm P

Har man ikke andre glæder her i livet, så har man dog selvglæden!

— Storm P

Modvind er en god ting – når man skal den anden vej!

— Storm P

Man siger jo, at historien gentager sig. – Det vil jeg da ikke håbe!

— Storm P

Kultur, er det ikke noget, man pudser møbler med?

— Storm P

Kunst er det, man ikke kan. Hvis man kunne, var det jo ingen kunst.

— Storm P

Ganske vist er jeg romantiker, men med hensyn til bøf er jeg absolut realist.

— Storm P

Vil man låne af sine venner, bliver man uvenner – og dem kan man ikke låne af.

— Storm P

Det er besynderligt, at den vildeste musik udføres på en tam-tam.

— Storm P

Hvad mener De om høsten i år? Intet, jeg er glarmester.

— Storm P

Det bedste er naturligvis en god samvittighed, og det næstbedste er en god sagfører.

— Storm P

Fluer kan leve i fjorten dage uden at tage føde til sig – men de vil ikke!

— Storm P

En lille mand kan kaste stor skygge.

— Storm P

Livet er et cirkus. Man kommer ind og bukker, render rundt, bukker igen og går ud.

— Storm P

Man skal aldrig glæde sig før dagen efter.

— Storm P

Et synonym er et ord, man kan bruge, når man ikke kan stave det, man tænkte først!

— Storm P

Selv om en roman ikke ender godt, så er det i hvert fald godt den ender.

— Storm P

Måske har jeg modsagt mig selv i aften – men hvad jeg har sagt, står jeg ved!

— Storm P

Intet kommer af ingenting – bortset fra lommeuld.

— Storm P

Tilværelsen er i virkeligheden nederdrægtig, men man har jo ikke andet end den.

— Storm P

Hvis folk er glade er det deres egen skyld, der er nok at være ked af.

— Storm P