Jørgen Leth er en ener inden for et hav af felter – ikke mindst hvad angår gode citater! For hvem andre end Leth kunne komme let fra at sige ”han behandler cyklen som en gammel, led kælling, der har fortjent det” for rullende skærm? Ikke ret mange! Du finder de bedste Jørgen Leth citater ved at læse med her på siden!
Der findes dem, der elsker ham, og dem, der elsker at hade ham. Om du hører til den ene eller anden gruppe, kommer du nok ikke uden om et lille træk på smilebåndet eller et højlydt grin, når du først bevæger øjnene ned over de geniale Jørgen Leth citater længere nede på siden. Find dit nye yndlingscitat, hæng det på væggen eller gem det på mobilen – så har du humor lige ved hånden fra morgen til aften!
Bliv selskabets midtpunkt med et godt Jørgen Leth citat
Der er rigeligt at tag af, når du går på jagt efter et sjovt og mærkværdigt citat fra Jørgen Leth.
Om du er vild med cykelsport eller ej, vil du med andre ord let kunne falde i staver over flere af de interessante overvejelser om alt fra Riis til stinkende frugt og lyden af en Magnum (altså isen), der knækker mellem tænderne.
De sjove citater egner sig perfekt til en aften med venner og familie, hvor der er plads til et godt grin. Så skriv nogle af de bedste Jørgen Leth citater bag øret, og ryst dem ud af ærmerne, når muligheden viser sig. Dine venner og familie vil med garanti grine højlydt over den interne reference og pudsige kommentar!
Har du stadig ikke helt fundet det citat, du leder efter? Så kan du tage et kig på vores citatoversigt, hvor du finder gode citater fra kendte mennesker såvel som ukendte og til flere forskellige lejligheder.
Gode Jørgen Leth citater
Er det ikke herligt at se så mange mænd i cykelshorts?
Med ét ord kan man kalde det dårlig forberedelse.
“Kraftværket fra Rostock, en stor bastant trampende tysker, en torpedo, der skydes gennem luftrummet, en bombe af kraft, pløjer nærmest asfalten op, benene går som store stempler på den tyske maskine, en rullende bismarcksklump” om Jan Ullrich på enkeltstarten.
Virenque kører. Aldag står stille. Han står stille som et grantræ i Harzen.
Han behandler cyklen som en gammel led kælling der har fortjent det.
Hvis jeg var en spåkone, ville jeg tage min spåkugle, male den gul, skrive Bjarne Riis på den, og trille den ind af Champs Elysses.
Riis hænger. Riis i vanskeligheder. Riis er sat.
Eller er han kørt? Ja, Riis er kørt. Riis er kørt fra gruppen med Indurain. Riis i udbrud.
Der sidder Indurain som en kanariefugl i bjergene, i et bur af Banesto folk.
Jeg ved godt at jeg provokerer somme tider, men det er ikke mit formål.
Når jeg provokerer, kommer det af sig selv.
Det irriterer mig at se såkaldte smileys spredt rundt i et brev i stedet for ord.
Hvad er der galt med ord?
Smileys viser en manglende evne til at udtrykke sig.
Jeg er imod cykelhjelme. Jeg synes at cykelsporten er blevet fattigere ved at man ikke længere kan se ansigterne.
Jeg tænker aldrig på døden. Det gør jeg ikke. Når jeg dør, så dør jeg.
Jeg har intet imod at sige noget hårdt om noget. Min ærlighed er skærpet af ørene. Jeg er sgu ligeglad med, hvad andre folk tænker.
Jeg er nysgerrig på at leve. Vi lever vel for at opleve livet. Jeg lever for at se omkring næste hjørne, hvad der sker.
Jeg synes, man bliver et bedre menneske af at elske et andet menneske.
Jeg vælger altid de enkleste ord. Jeg søger ikke fremmedord eller metaforer. Jeg er allergisk over for metaforer. Jeg hader metaforer.
Jeg bruger meget tid af mit liv på at kede mig. Man kan kalde det noget andet, man kan omskrive det, fordi det synes ukorrekt at sige ordet. Men det er, hvad det er.
Her stinker af frugt!
Jeg husker en situation ved en filmfestival, hvor der var en pige, der skulle sørge for mig, og så mødtes vores knæ under bordet. Det er en skøn form for berøring. Der er meget erotisk. Det er ikke for konkret.
Jeg må vel konstatere, at jeg har et talent for at blive opgraderet. Der er jo ingen grund til at kalde det et hustler-talent.
Jeg er spændt på, om det religiøse kommer med alderen. Jeg vil ikke forcere det, men som sagt: Min dør står åben.
Det er vigtigt for kunsten, at den har et element af noget ukontrollabelt, noget risikabelt. Det ideelle er selvfølgelig, når den rummer begge dele, både det onde og det gode.
Det jeg holder mest af i en film, det er når man kan mærke tiden strømme gennem en enkelt scene. Der skal være plads til tiden. En film skal have et naturligt åndedræt.
Jeg elsker is. Det gør jeg. Generelt. Også som dessert. Men også sådan en man lige kan rive til sig på en tankstation. Sådan en Magnum. Det elsker jeg simpelthen.
Jeg elsker lyden når chokoladen knuses af tændernes tag i det. Det er skønt. Når tænderne gennembryder chokoladen. Ej. Det kan jeg godt li’.