Hvis du leder efter noget spændende, positivt og motiverende, som kan hænge på dine vægge, skal du selvfølgelig have fingrene i de pæne citatplakater. Citater på væggene er ikke noget, der falder i alles smag, men når man først får øjnene op for dem og ser, hvor meget de faktisk kan give til hjemmet, gælder det bare om at udforske de mange forskellige plakater, der findes og vælge en, som passer perfekt til stilen.

Citaterne kan hænge overalt i hjemmet, og alt afhængig af hvilket rum citatet hænger i, vil det også give en bestemt stemning og følelse, som faktisk også for mange kan bringe mere positivitet og motivation ind i hjemmet.

Vågn op til et dejligt budskab

Et rum, hvor det især kan betale sig at hænge citater op, er soveværelset. Soveværelset er det rum, hvor man både starter og slutter dagen, så her vil man helt sikkert få meget ud af at hænge citater op.

Når man har kigget på gode dobbeltsenge og udvalgt den helt perfekte seng, som giver den helt perfekte søvn, mangler der egentlig kun noget motiverende eller positiv skrift, som kan gøre morgenen, aftenen og søvnen endnu bedre. Det kunne eksempelvis være noget så simpelt som “gå aldrig vred i seng”. Det er et super simpelt citat, som tager ingen tid at læse, men det sætter tankerne i gang og kan måske gøre, at man hver aften tænker positive tanker og lader vreden ligge et andet sted – så sover man bedre.

Vis dine gæster hvad dine værdier er

Noget andet som er fedt ved citater er, at de faktisk kan vise rigtig meget om, hvem du er. Så hvis du f.eks. får besøg af nogen, som ikke har været hjemme hos dig før, og som måske heller ikke ved så meget om, hvem du er, er det faktisk en god måde at give dem et indblik i netop det.

Dine gæster kan nemlig godt, ud fra det citat du vælger, få en fornemmelse af hvordan du er, og hvilke værdier du har, og det er der rigtig mange, som sætter pris på i forhold til indretning – altså at man ud fra de ting, du har hængende på væggene eller stående i stuen, kan sige noget om dig.

Citater som passer til din stil og indretning

Mange forbinder citater med noget, som er kliche og tamt, men sådan er det ikke altid. Så hvis du er af den holdning, at mange citater ikke er for dumme eller platte, til at du vil hænge dem op, er det måske bare, fordi du kigger de forkerte steder.

Hvis du eksempelvis ikke er så vild med de følsomme citater om kærlighed, venskab eller livet, kan du sagtens finde citater, som måske er mere åndssvage og sjove, eller måske endda et citat fra din yndlingssang eller et citat, som er sagt af din yndlings tænker eller filosof. Muligheden er mange, og du skal nok finde et citat, som både passer til dig, din stil og din personlighed.